Gyldendal udgiver billigudgave i 15 bind af Søren Kierkegaards trykte værker
Dato: 8. april 2015

Søren Kierkegaard Forskningscenteret afsluttede i 2012 det enestående udgivelsesprojekt Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, der omfatter hans samlede produktion.

På grund af værkets kolossale omfang og høje samlede pris er udbredelsen forholdsvis beskeden, men takket være en generøs donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har Gyldendal nu fået mulighed for at udgive en billigudgave i 15 bind af Søren Kierkegaards trykte værker. Prisen vil være 199,95 kr. pr. bind.

Billigudgaven er forsynet med sprog­lige kommentarer, der henvender sig til en bredere kreds af læsere. Den opgave udføres af Skrifternes hovedredaktør og billigudgavens udgiver, professor, dr. theol. h.c. Niels Jørgen Cappelørn.

De to første bøger, der udkommer på fredag, 10. april 2015, indeholder Gjentagelsen - Frygt og Bæven samt Philosophiske Smuler - Begrebet Angest - Forord.

De efterfølgende to bind udgives senere i år.

Efter planen afsluttes serien i 2019.

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail